De to boliger er omgivet af en stor grund på 15.000 kvm. inkl. en ca. 500 m. kystlinje. Hele grunden er selvfølgelig tilgængelig for begge boligers lejere.

I haven længst væk fra havet, er der en plantage med æbler, pærer og blommer. Der ligger også et gammelt fundament, hvor man i gamle dage spillede musik og dansede. Haven består af et utal af forskellige træer, planter og blomster.
Ved havet står den fineste lille hytte, hvor man kan nyde frokost, eftermiddagskaffe eller hvad man nu har lyst til. Huset er gammelt, men du finder ikke noget med mere sjæl og charme. Inden i huset står et bord, hvor man kan sidde 8-10 personer. Udsigten er fuldstændig magisk – med havet lige for fødderne og kig til Christians Ø.


Ved siden af den lille hytte, kan man bade. Der er en lille anlagt havn, hvor man kan hoppe i vandet. Den lille havn ligger foran vores nabos hus, men den er frit tilgængelig for alle og en del af vores grund.

Husets helt store attraktion om sommeren, er vores pool.
Poolen er åben for alle hver dag imellem kl 9-18.
Den er ikke opvarmet, men kan komme over 20 grader i løbet af en god sommer. Der er liggestole og havebord/stole til rådelighed. Vis hensyn ved poolen og pas på hinanden. Der er ikke nogen livredder. I den ene ende – den ende med vippe – er der ca. 2 meter dybt. I den anden ende er der 90 cm. dybt.

Der er et stort fælleslokale, som kan benyttes til fx. spil, leg, yoga osv. Lokalet ligger i forlængelse af poolen og der er adgang til lokalet både fra bolig 1 og 2. Dette rum er fælles.
Fælleslokalet kan benyttes alle dage imellem kl 10-18.
Derudover er der en trampolin i haven.
